Computerne.Com - forgæves forsøg på at hjælpe dem

Dato: 12. april 2005
Opdateret: 3. juli 2005

Forleden dag forsøgte jeg at bestille en Linksys WRT54G router af Computerne.Com, hvilket man ikke kunne. Efter at have lagt varen i indkøbskurven, udfyldt ens kunde oplysninger (navn, adresse, etc.) og accepterede deres salgs- og leveringsbetingelser fik man bare følgende tomme side (anonymiseret).

   <FORM action='PaymentType.asp' method='POST' id='customerCheck' name='customerCheck'>
  <input type='hidden' name='navn' value=''>
  <input type='hidden' name='by' value=''>
  <input type='hidden' name='land' value=''>
  <input type='hidden' name='telefon' value=''>
  <input type='hidden' name='postnr' value=''>
  <input type='hidden' name='mobil' value=''>
  <input type='hidden' name='ltelefon' value=''>
  <input type='hidden' name='att' value=''>

  <input type='hidden' name='adresse' value=''>
  <input type='hidden' name='ladresse' value=''>
  <input type='hidden' name='email' value=''>
  <input type='hidden' name='levAccept' value=''>
  <input type='hidden' name='lnavn' value=''>
  <input type='hidden' name='lby' value=''>
  <input type='hidden' name='lland' value=''>
  <input type='hidden' name='latt' value=''>
  <input type='hidden' name='lpostnr' value=''>

  <input type='hidden' name='lemail' value=''>
  <input type='hidden' name='evt' value=''>
   </form>

    <script language="javascript">
      document.customerCheck.submit();
    </script>

Dette er ikke valid HTML og Mozilla Firefox 1.0.2 viser bare en blank side. Da det er menneskeligt at fejle, tænkte jeg, at jeg ville gøre dem opmærksom på denne fejl, så den kunne blive rettet. Dette viste sig at være lettere sagt end gjort.

Computerne.Com har en kontaktside, hvor man kontakte deres forskellige afdelinger. Jeg brugte deres kontaktform til at kontakte deres fejl & returafdelingen og fik følgende svar tilbage.

Du skal henvende dig til vores salgsafdeling.

Fair nok, så kontakter jeg da bare deres salgsafdeling. Dette var planen indtil jeg fandt ud af at de vil have penge for at besvare salgsspørgsmål.

Du skal være opmærksom på at vi tager 15 kr. incl. dankortgebyr for at få besvaret salgs spørgsmål.

Så prøvede jeg at besvare den mail, hvori jeg har fået at vide, at jeg skulle kontakte deres salgsafdeling. Den bounced.

Så kontaktede jeg igen deres fejl & returafdelingen og forklarede dem, at jeg IKKE vil BETALE penge for at gøre dem opmærksom på problemet. På denne henvendelse fik jeg følgende svar.

Det er et salgsrelateret spørgsmål, derfor skal du skrive til vores
salgsafdeling, ikke vores returafdeling.

Bekalger at du ikke kunne bestille fra vores hjemmeside.

Konklusionen på dette må være, at de er åbenbart ikke interesseret i at få rettet evt. problemer. Intern videresendelse af min besked til rette vedkommende er åbenbart for meget at forlange af dem.

Jeg ville jo bare hjælpe dem, så dette problem kunne blive løst; men min hjælp er de åbenbart ikke interesseret i. Det er nok også sidste gang at jeg forsøger at købe noget af Computerne.Com.

Opdatering - 3. juli 2005

Nu vil Computerne.Com åbenbart have penge for en e-mail sendt til deres salgsafdeling. Jeg har måske forsøgt at kontakte deres salgsafdeling via kontaktform til dette på deres hjemmeside. Dette stoppede dog da jeg skulle indtaste mine kreditkort oplysninger.

Hej

Du har fremsendt en E-mail til computerne.com's salgsafdeling.

Vi kan desværre se at du har glemt at betale for besvarelsen af denne i forbindelse med indtastningen af E-mailen.

Hvorfor skal jeg nu betale for E-mail ?

Computerne.com har som koncept, at have en god pris til den kunde som selv kan finde den vare vedkommende ønsker.
Som følge af dette koster det 15 kr at skrive en E-mail til salgsafdelingen, og 4 kr./min. at ringe til salgsafdelingen.

Hvad så med efter service ?

Computerne.com giver en super efter service, og selvfølgelig kan du gratis sende en E-mail til RMA eller bogholderi
afdelingen. Eller vil du hellere ringe pr. telefon, så kan du naturligvis også gøre dette uden at det koster yderligere.

Vort motto: Når du ved hvad du skal have og ønsker en god efter service, så er det computerne.com


Med Venlig Hilsen
Computerne.com


Denne e-mail kan indeholde fortroligt materiale, som kun er beregnet for adressaten, og som ikke må udleveres eller kopieres
til nogen anden. Har De ved en fejltagelse modtaget denne e-mail, beder vi Dem omgående destruere e-mailen. På forhånd tak.

This email and any files transmitted with it are confidential and intended solely for the use of the individual or entity to
whom they are addressed.If you have received this email in error please destroy it.

Bemærk den manglende information om hvordan man betaler.